Som de første herhjemme tilbyder UniHejs miljøvenlige person- og materielhejser. UniHejs har nedsat CO2-udledningen i alle dele af sin værdikæde og udligner for resten af udledningen med træer.
Byggebranchen skal være en del af den grønne omstilling. I marts vedtog et flertal i Folketinget, at det fra 2023 bliver lovpligtigt at inddæmme CO2-udledningen ved store byggerier og fra 2025 for alt nybyggeri.
En ny virksomhed, UniHejs, giver nu bygherrer og entreprenører mulighed for at leje hejser, hvor CO2-regnskabet går i nul. Grundtanken bag UniHejs er at udleje, sælge og servicere kvalitetsperson- og materialehejser til byggebranchen til konkurrencedygtige priser og samtidig sørge for, at virksomheden udleder mindst muligt CO2 gennem hele værdikæden. Teamet bag UniHejs har i samarbejde med den italienske producent Electroelsa gennemgået alle processer, lige fra produktionen i Italien, over transporten til Danmark og til servicering af hejser på byggepladserne i Danmark, oplyser Thomas Lundholm, som er direktør i Unihejs.
”Verdens bedste løsning ville være, at hele vores produktion af hejs var CO2-neutral. Men man kan ikke producere stål og galvanisere med CO2-neutrale løsninger med de nuværende teknologier. Så vi har valgt den næstbedste løsning,” siger han.
UniHejs har undersøgt, hvordan virksomheden bedst kan klimakompensere for den CO2 udledning, som hejsene står for. Valget er faldet på en fransk virksomhed ved navn EcoTree, som planter træer i Europa. Ecotree, som er auditeret gennem Bureau Veritas, er i gang med at få lov til at etablere skove i Danmark.
”Hver gang vi køber et hejs, udligner vi vores CO2-udledning gennem EcoTree. Vores hejs lever typisk 15 år, men vores træer har forskellige aldre for at fremme den naturlige vækst og biodiversitet, længe efter vores hejsers livscyklus er udnyttet. Inden for ganske få år nedbringer vi mere CO2, end vi producerer,” Thomas Lundholm.
Den næst-tungeste post på CO2-regnskabet er transporten af hejsene fra Italien til Danmark.
Den næst-tungeste post på CO2-regnskabet er transporten af hejsene fra Italien til Danmark.
”Normalt når man transporterer et hejs fra producenten til Danmark, belaster transporten op igennem Europa CO2-regnskabet voldsomt – næsten lige så meget som selve produktionen, men det har vi også fundet en løsning på,” fortæller Thomas Lundholm.
”Hejsene bliver transporteret med tog, som kører på grøn el, og på den måde har UniHejs sænket udledningen af CO2 til 92 kilo. De 92 kilo indgår også i vores udligning gennem EcoTree.”
Selv om UniHejs’ miljøvenlige koncept er omkostningstungt, kan virksomheden alligevel tilbyde hejser til konkurrencedygtige priser, fordi den grønne omstilling er en integreret del af virksomheden.
”Det er naturligvis omkostningstungt, når man vil gå forrest i branchen. Men hvordan skal Danmark nå sine miljømål, hvis virksomhederne ikke støtter op? Det er et samfundsansvar. Alle har et ansvar, og det tager vi gerne på os. Vi har besluttet, at den grønne omstilling er en vigtig del af vores forretningsmodel,” siger han.
Unihejs arbejder efter ISO9001, ISO45001 og ISO14001-certificeringerne, hvilket sikrer, at virksomheden har styr på kvalitetsledelse, miljøledelse og arbejdsmiljøledelse efter internationale standarder.
Udover direktør Thomas Lundholm er Gert Andersen medstifter af Unihejs. Gert Andersen har gennem mange år drevet Stilladskompagniet og har følt et behov for endnu en udlejer og sælger af hejs på markedet. Thomas Lundholm kommer fra en stilling som administrerende direktør i et af Europas største privatejede stillads- og hejsevirksomheder.
Ud over stifterne er teknikere tilknyttet til at servicere hejsene. UniHejs tilbyder 24/7-døgnvagt ved driftsstop. De første hejser fra UniHejs arbejder allerede på Østerbro, og flere er på vej ud på de danske byggepladser.